Piwigo 2.9.0-udgivelsesbemærkninger

Download Piwigo 2.9 eller NetInstall
Udgivet den 2. maj 2017 (2017-05-02)
Fokus Store funktionalitetsforbedringer
md5sum 4ac32ff84ca8ae7d37aee19694b31ea9

Introduktion

Design har betydning. Det har nylige brugertestseancer tydeligt afsløret. Derfor fokuserer version 2.9 på opfriskning af vores design, hvad angår de administrative sider. Selvfølgelig har vi også tilføjet en smule ny funktionalitet, forbedret ergonomi samt gjort din Piwigo endnu hurtigere. Et par uger efter Piwigos 15-års fødselsdag, udgives version 2.9. Tillykke med opdateringen!

Oversigt

Brugerfunktioner

Tekniske funktioner

Moderniseret design

Her er den største ændring i 2.9: design! Mørk sidetop, sidefod og menubjælke. Mindre margin. Helt ny administrationshjemmeside, kaldet "Instrumentbræt", med store ikoner til hurtigt adgang til primære sider.

Piwigo 2.9 leveres med en moderniseret Batch Manager: ikoner til tjekbokse, specifik fieldsetseparator (kun på denne side; afventer brugertilbagemeldinger), nye farver til valgt miniaturebillede (mørkegrå) og "under markøren"-miniaturebilleder (Piwigo-orange).

Opdateringsbesked

Når en ny version udgives, giver din Piwigo dig besked på e-mail.

Taghåndtering, udvælgelsestilstand

Taghåndteringen har nu en særskilt udvælgelsestilstand, beregnet til at udføre batchhandlinger.

Albumsletning

Når der slettes et album, som indeholder fotografier, vil Piwigo nu spørge om hvad du ønsker at gøre ved de fotografier, som er tilknyttet albummet.

Adgangskodegenerator

Formularen til brugeroprettelse har nu en indlejret adgangskodegenerator. Den opretter stærke og sikre adgangskoder, fordi de er tilfældige.

Sletning af fotografier pr. blok

Sletning af tusindvis af fotografier på én gang, fungerer måske ikke, så vi har implementeret en sletning pr. blok ved forældreløse fotografier.

... og vi har desuden implementeret noget tilsvarende for "ethvert fotografi", ikke kun de forældreløse!

Duplikater efter kontrolsum

I Batch Manager kan duplikerede fotografier findes baseret på kontrolsum (nøjagtig overensstemmelse på filindholdet, mens filnavnet kan være forskelligt).

Hurtigsøgning efter albummer

Hurtigsøgning indeholder nu matchende albummer (som i Piwigo 2.6 og tidligere).

Et nyt downloadlink er nu tilgængeligt på et fotografis redigeringsside.

Lige efter albumoprettelse kan du redigere det med et enkelt klik.

Filterer vurderinger efter album

I administrationssiden til vurderinger, kan du filtrere efter album.

Nye visningsvalgmuligheder

På siden [Administration > Opsætning > Valgmuligheder > Visning] finder du nye tjekbokse, til visning eller skjulning af størrelsesvælgeren eller administrationslinks (rediger/kurv/repræsentant). På både miniturebillede- og fotosiden.

Tekniske funktioner

Hastighedsforbedringer

Først på administrationens albumliste: hvis du har tusindvis af albummer, vil du med det samme se forskellen! En lille ændring i algoritmen gjorde en stor forskel på hastigheden.

Brugerredigeringsboksen åbner meget hurtigere, fordi Piwigo cacher datoen for det seneste besøg, i stedet for at udregne den, hvilket kan tage lang tid hvis din Piwigo modtager mange besøgende.

Forbedret historikmotor

Historikmotoren, dvs. listen over sider åbnet af dine besøgende, er blevet hurtigere med ny algoritme til hyppigere at summere besøg. Historikken har nu en maksimal størrelse $conf['history_autopurge_keep_lines'] (1 million som standard): ældre linjer vil automatisk blive slettet. Afhængigt af dit besøgtal, kan det betyde 1 uges eller 10 års historik.

Automatisk udrensning af sessions

På mange systemer, så som Debian, udrenses PHP-sessioner aldrig. Piwigo klarer arbejdet, for at sikre at sessiontabellen ikke bliver enorm. Se $conf['session_gc_probability'] i din lokale opsætning.

Meddelelsesboks

Vi har allerede "info" (grøn), "fejl" (rød), "advarsler" (gul). Lad os nu også tilføje boksen "meddelelser" (blå). Faktisk burde vi have omdøbt "info" til "succes" og kaldt den nye for "info", men det ville have haft for megen betydning for ekstern kode (så som plugins og temaer).

Opdaterede biblioteker

dataTables 1.10 (som er en meget stor opdatering, i tilfælde af at du er afhængig af den), mDetect 2015.05.13 (ingen ny version siden da, ganske stabil).

API-forbedringer

  • pwg.session.getStatus returnerer nu en liste over tilgængelige fotostørrelser
  • pwg.images.deleteOrphans er en ny metode, der gør det den hedder (sletter forældreløse) ;-)

Integritetstjek

Når der udføres et vedligeholdelsestjek på albummer, vil Piwigo nu foretage integritetstjek: eksempelvis skal en tilladelse være afhængig af et eksisterende album (selvfølgelig ville det aldrig opstå, men i fald det gør, kan vedligeholdensen repareret det)

Ny albumposition

Som standard, når du tilføjer et nyt album, placeres det før ethvert andet album på samme niveau. Nu kan de beslutte at placere det til sidst, med $conf['newcat_default_position'] = 'last';

github twitter facebook google+ newsletter Donér Piwigo.org © 2002-2017 · Kontakt